Søg
Close this search box.

A/S TRIGON ER NY GULDPARTNER I BJERRINGBRO-SILKEBORG HÅNDBOLD

Den nordjyske entreprenørvirksomhed har indgået en to-årig aftale med den midtjyske topklub.

A/S Trigon har i mange år været forankret i Nordjylland, og selvom det stadig er der, de har deres faste base, har virksomheden også vokset sig større og åbnet et kontor i det midtjyske.

Det giver derfor god mening for entreprenørvirksomheden at blive en del af holdet omkring Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, fortæller Cecilie Ørum, der er Marketing- og SoMe-chef i A/S Trigon:

”Med en efterspørgsel på vores kompetencer i en større geografisk spredning har virksomheden taget endnu et skridt videre og åbnet et kontor i det midtjyske.”

”Med vores indtræden i det midtjyske vil vi gerne vise vores flag og fortælle om, hvem vi er, samtidig med, at vi støtter op om det lokale. Derfra kom samarbejdet med Bjerringbro-Silkeborg Håndbold naturligt. Efter et møde med klubben stod det ret klart, at vi så en klub med ambitioner og gåpåmod, og det vil vi selvfølgelig gerne tage del i og støtte op om,” siger Cecilie Ørum.

Synlighed og store sportslige oplevelser

 ”Med samarbejdet håber vi, at vi kan markere og vise vores tilstedeværelse i Midtjylland og samtidig skabe muligheden for et netværk med nye bekendtskaber,” siger Marketing- og SoMe-chefen.

Hun og resten af A/S Trigon ser også frem til store og spændende sportslige oplevelser i JYSK arena i Silkeborg:

”Vi glæder os til at opleve stemningen og passionen for sporten.”

I Bjerringbro-Silkeborg Håndbold er salgschef Rasmus Bjerregaard glad for at kunne byde A/S Trigon velkommen ombord:

”Vi er stolte af, at A/S Trigon for første gang siden 1945 indtræder i et sponsorat uden for Nordjylland. Vi ser frem til at invitere virksomheden indenfor i vores stærke netværk.”

”Udover øget synlighed vil A/S Trigon og medarbejderne opleve god underholdning i form af spændende håndboldkampe i JYSK arena. Vi glæder os til to år med et stærkt samarbejde,” siger Rasmus Bjerregaard.

Læs mere om A/S Trigon på www.trigon.dk.

KLIK HER for at tilmelde dig Bjerringbro-Silkeborg Håndbolds nyhedsbrev og hold dig ajour med, hvad der sker i og omkring klubben.