Søg
Close this search box.

BJERRINGBRO-SILKEBORG SPILLERNE OVERRASKEDE SPONSORER MED MORGENBRØD

Spillere og trænere brugte landsholdspausen på at levere morgenbrød til de personlige spillersponsorer.

Når kalenderen skriver start november, er der som regel færre BSH-spillere, der træner med i JYSK arena. I år var det således Rasmus Lauge og Thomas Solstad, vi kunne sende til henholdsvis den danske og norske landsholdssamling, hvor de begge deltog i Golden League-stævnet i Norge. Landsholdssamlingerne giver lidt ekstra luft i kalenderen for de resterende BSH-spillere, da kampprogrammet er sat på pause.

Og hvordan bruger man så den ekstra tid? Vi valgte at bruge den på at overraske vores spillersponsorer med morgenbrød.

Fredag morgen mødtes alle spillere og trænere ved Føtex Silkeborg, hvor de hver især fik udleveret morgenbrødsposer med rundstykker og kage. Herefter kørte spillerne hver især ud til deres personlige spillersponsor med morgenbrødsleverancen. Og det var heldigvis til stor glæde for både spillere og samarbejdspartnere!

En stor tak skal der lyde til Føtex Silkeborg for morgenbrød, og ikke mindst en særlig tak til vores personlige spillersponsorer: Silkeborg Slagteren, WICOtech, JYSK, Tømrerfirmaet Smith, Grundfos, Aktiv Revision, AVK, LeveHuse, Silkeborg Beslag & Værktøj, Carlounge, Rev. Tal & Tanker, Poul Munk, Bravida og JKS.