50 PARTNERE GJORDE EN STOR FORSKEL
- Nyheder
Fredagens kamp mod KIF Kolding var noget særligt. Det var nemlig Partner Match i JYSK arena!
50 af vores partnere bakkede op om initiativet med 2 kr. pr. tilskuer. Og med 2.178 tilskuere på lægterne betød det, at vi kunne invitere et stort antal tilskuere fra vores samarbejdsklubber til en god håndboldoplevelse i Ørnereden.
Partner Match bød også på en helt særlig indløbsoplevelse. Børn fra vores samarbejdsklubber stod klar med et flot espalier, da spillerne løb på banen. Et hav af klubtrøjer, masser af energi og en fantastisk opbakning!
Måske var det netop dét ekstra boost, der skulle til for at sikre de to point og sejren på 29-26?
En kæmpe tak til alle 50 partnere for at støtte op – og til vores samarbejdsklubber for at være med til at skabe en oplevelse i særklasse.
Det er sådan, vi løfter hinanden – på og uden for banen!


