HJÆLP OS MED AT FYLDE JYSK ARENA I MORGEN
- Nyheder
Vi jagter endnu engang to vigtige point til ligaregnskabet, når vi møder Skjern Håndbold på hjemmebane i JYSK arena tirsdag d. 19. september kl. 20.00.
“Når JYSK arena er fyldt, synes jeg, det er det fedeste sted at spille.”
Ordene kommer fra Nikolaj Øris, og han har driblet rundt i mange haller både herhjemme og i udlandet, så mon ikke han ved, hvad han taler om.
Hele holdet drømmer om at opleve en hal på kogepunktet, når modstanderen hedder Skjern Håndbold.
“Jeg håber, at vi kan få fyldt hjemmebanen, og at vi kan få rigtig mange mennesker i hallen, så vi får en fed kamp,” siger Peter Balling forud for opgøret.
“Vi ved, at der altid er knald på mod Skjern, og det er en vigtig kamp. Vi skal holde skruen i vandet, og det er vigtigt at fortsætte vores gode stime, så vi kan få to point.”
“Det bliver en intens fight og god håndbold, så vi skal have alle i hallen, så vi kan få en god opbakning og få to point,” siger Peter Balling.
Vi har lavet en sjov og lidt anderledes optakt til kampen, som du kan se HER.
Køb din billet til håndboldbraget i JYSK arena HER.