Søg
Close this search box.

Vi byder Kasper velkommen på holdet

Vores nye praktikant Kasper er 30 år og studerer Sports Management i Odense. Indtil jul er skolebænken skiftet ud med en kontorstol hos Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Han bor i Midtjylland, så der er ikke så langt til kontoret, og valget af praktiksted lå også lige for:

”Jeg har selv spillet håndbold tidligere og har også været træner for to drengehold. Bjerringbro-Silkeborg var min førsteprioritet, da vi skulle søge praktikplads. Jeg tror, jeg får et grundigt indblik i klubben og har også allerede været med på besøg hos sponsorer. Jeg glæder mig til at mærke stemningen til kampene – især nu hvor hallen bliver fyldt igen,” siger Kasper om hans forventninger til de måneder, der venter forude.

Kasper skal være vores praktikant fra august til december, og han skal blandt andet hjælpe med at lave indhold til vores sociale medier, men får også mulighed for at komme med på kundebesøg og se, hvordan forretningsdelen fungerer.

”Jeg skal skrive bachelor, mens jeg er her – jeg har dog ikke valgt emnet og vinklen endnu, da det hele stadig er nyt,” siger Kasper.

Tag godt imod Kasper, når I møder ham i JYSK arena.