Søg
Close this search box.

Vi byder Kamma velkommen på holdet

Vi har fået en ny praktikant i Bjerringbro-Silkeborg, og vi håber, at I vil hjælpe os med at tage godt imod hende.

Navn: Kamma Rathmann Jahnsen
Alder: 22 år
By: Aarhus
Uddannelse: Markedsføringsøkonom

“Jeg har valgt Bjerringbro-Silkeborg Håndbold som praktiksted, da jeg altid har haft en stor interesse for håndbold, og jeg synes, at det var en god mulighed. Derudover spiller jeg selv håndbold på et 2. divisionshold i Skanderborg på positionerne højre back og fløj,” fortæller Kamma, som har spillet, siden hun var lille.

“Det bliver spændende at lære holdet og klubben bedre at kende. Jeg glæder mig til at være med til at skabe oplevelser omkring holdet – både i hallen og på de sociale medier,” siger hun.

Hun tilslutter sig til sidst det store kor af alle os, som hungrer efter live-håndbold i JYSK arena:

“Det bliver fedt, når der forhåbentligt henimod sommerferien bliver åbnet mere op, og der kan komme tilskuere til kampene.”

Tag godt imod Kamma, hvis I møder hende på sidelinjen eller udenfor JYSK arena i løbet af forårssæsonen, som for alvor skydes i gang med hjemmekampen mod TMS Ringsted d. 4. februar.