UDVIKLINGEN ER I HØJSÆDET FOR BSH U19
- Nyheder
Mads Brandt, som træner BSH U19, har sat ord på første halvdel af sæsonen 23/24 herunder.
For U19-ligaen har det været en sæson præget af mange spillere omkring Bjerringbro-Silkeborg Håndbolds ligahold, hvilket har været medvirkende til at udfordre de unge spillere, men samtidig har det også været en udfordring i forhold til at holde styr på spillet.
Sæsonens kampe har budt på gode præstationer og mindre gode præstationer. Holdets femteplads giver stadig håb om en mulig kvalifikation til DM.
For hold 2 har det været en sæson med en mindre god start, men en virkelig stærk afslutning, hvor holdet formåede at sikre de sejre, der skulle til for at sikre sig en plads i 1. division.
For hold 3 har det været en udfordrende sæson, hvor alle har kæmpet hårdt og udviklet sig fint.
Generelt for hele U19-afdelingen har humøret været højt, og udviklingen har været i højsædet. Vi er blevet udfordret på en positiv måde af ligaen – både på grund af skader, og fordi mange af de unge spillere er blevet presset i ligatræningerne og i ligakampene.
Vi går forårssæsonen i møde med hovedet højt hævet og ved, at træningerne er vigtige i hverdagen for at optimere udviklingen af de unge mennesker.
// Mads Brandt, BSH U19