Skal du i praktik hos Bjerringbro-Silkeborg Håndbold?

Vi er på udkig efter vores næste praktikant. Måske er det dig – eller en, du kender?

Er du en ørn til sociale medier? Har du flair for markedsføring? Synes du events er en fest? Så bliv en del af vores team og vær med til at skabe spændende oplevelser både på og uden for håndboldbanen.

Du…

  • er i gang med Sport Management uddannelsen
  • synes, at det med SoMe er en fest og har lyst til at byde ind med gode idéer
  • kan lide at have mange bolde i luften og trives i en travl hverdag
  • synes at give den gode oplevelse er en fest
  • er god til at skrive og har godt styr på retstavning og grammatik
  • har måske kompetencer inden for billed- og videoredigering
  • kan begå dig i grafiske programmer såsom Canva – ellers lærer du det
  • har en fordel, hvis du kender Venue Manager
  • har mod på at lære det, du endnu ikke mestrer
  • er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt, og du tager gerne en ekstra dribling for at nå i mål
  • får det sjovest, hvis du interesserer dig for håndbold

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold…

  • er et af Danmarks stærkeste håndboldbrands
  • arbejder målrettet ud fra målet om at være nr. 1 i både bold, business og begivenheder
  • er en klub fuld af gode historier, og du skal være med til at finde dem og formidle dem til tilskuere, fans, sponsorer, samarbejdspartnere og potentielle følgere på diverse platforme
  • har #ensorthvidtropåsucces både til hverdag og til kamp

Opgaverne…

er mangeartede: Her er der opgaver med alt fra hjemmekampe til diverse arrangementer mv., og i hverdagene hjælper du med at producere indhold til vores sociale medier.

Du bliver en aktiv medspiller i planlægningen og udarbejdelsen af bl.a. events, hjemmekampe og ekstern kommunikation, og vi forventer, at du er udadvendt og ikke er bange for at kontakte samarbejdspartnere.

Praktikperioden…

er fra august 2026 til og med sidste hjemmekamp inden jul– dvs. december 2026.

Stillingen er fuldtid, hvor aften- og weekendarbejde må påregnes i forbindelse med hjemmekampe og events. Vi tager naturligvis højde for, at du skal skrive opgave samtidig, hvorfor der selvfølgelig er mulighed for skrivedage.

Kontoret ligger i Silkeborg.

Er du blevet nysgerrig, så find os på FacebookInstagram eller LinkedIn og tjek vores hjemmeside www.bjerringbro-silkeborg.dk.

Har du spørgsmål, så skriv en mail til Kristoffer på kn@bjerringbro-silkeborg.dk eller ring til ham på 28 18 69 14 og hør mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ansøgningsfrist: 29. maj 2026 kl. 24.00
Samtaler afholdes løbende.
Send din ansøgning til Kristoffer på
kn@bjerringbro-silkeborg.dk