Søg
Close this search box.

MØD VORES NYE FYSISKE TRÆNER

Denne sæson er det Anders Holm Meiltoft, der skal sørge for, at Bjerringbro-Silkeborg-spillerne står skarpt til alle de spændende kampe, der venter i tre turneringer.

Navn: Anders Holm Meiltoft
Alder: 31 år
Stilling: Fysisk træner

”Det er mit arbejde at sørge for, at drengene er i form. At de er stærke nok og hurtige nok – og at deres kondi er der, hvor den skal være,” fortæller Anders Holm Meiltoft.

”Når jeg ikke er ved Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, så er jeg idrætskonsulent og fysisk træner ved Elite Silkeborg, som heldigvis ligger i samme hus som BSH, så der er ikke langt på arbejde,” siger den fysiske træner med et smil.

”Jeg glæder mig til at have noget med nogle på den øverste hylde at gøre. Jeg har tidligere haft arbejdet med BSH Akademiet og med de helt unge håndboldspillere, som går i folkeskole, men det her med at se, at de ligesom er hele vejen op, det synes jeg, er rigtig spændende,” slutter han.

Vi byder Anders varmt velkommen i klubben og glæder os til et stærkt samarbejde.