Søg
Close this search box.

KØB SÆSONKORT OG OPLEV VERDENSMESTRENE HELT TÆT PÅ

I Bjerringbro-Silkeborg har vi fra næste sæson hele tre verdensmestre, som du kan opleve i aktion i JYSK arena i Silkeborg: René Toft Hansen, Nikolaj Øris og Rasmus Lauge.

Rasmus Lauge hører til blandt verdens bedste håndboldspillere, og det, at han til den kommende sæson kommer til Bjerringbro-Silkeborg, vil helt afgjort være stærkt medvirkende til en større efterspørgsel efter billetter til vores hjemmekampe i JYSK arena.

Du kan allerede nu sikre dig en fast plads i hallen ved at købe et sæsonkort via shop.bjerringbro-silkeborg.dk. Udover din faste plads til hjemmekampene modtager du også nyhedsbreve og inviteres til arrangementer i løbet af sæsonen. En af fordelene ved at købe sæsonkort allerede nu er også, at du vil være sikker på en plads, når vi forhåbentligt skal kæmpe med om guldet til juni. Og med en plads i hallen denne sæson får du mulighed for at gentegne samme plads til næste sæson, når Rasmus Lauge trækker i den sorte og hvide trøje.

Vi glæder os helt vildt til, at vi kan byde velkommen til endnu en verdensstjerne i JYSK arena.

Hvis du har spørgsmål eller vil have yderligere information, kan du kontakte Kristoffer på mail: kn@bjerringbro-silkeborg.dk eller tlf: 28 18 69 14.

De sjove kampe venter forude

Om under en uge skyder vi ligaen i gang igen, og forårets fire hjemmekampe er fastlagte, så sæt kryds i kalenderen følgende dage:

9/2 kl. 18.30 Bjerringbro-Silkeborg vs. Ribe-Esbjerg Håndbold
2/3 kl. 18.30 Bjerringbro-Silkeborg vs. Nordsjælland Håndbold
29/3 kl. 20.15 Bjerringbro-Silkeborg vs. Lemvig-Thyborøn
5/4 kl. 19.00 Bjerringbro-Silkeborg vs. Mors-Thy Håndbold

Hvis ikke du køber sæsonkort til resten af sæsonen, kan du sikre dig billetter til de afgørende opgør HER.

Slutspillet fløjtes i gang d. 12. april.

Vi ses i JYSK arena!