Søg
Close this search box.

Find fjernbetjeningen frem mandag aften

Bjerringbro-Silkeborg bliver kaldt ligaens mest formstærke hold p.t., og efter otte sejre i træk sætter vi os på mandag i bussen med kurs mod Skjern med ét mål: at hente endnu en sejr med hjem.

Skjern Håndbold kæmper ligesom os andre for at få så mange point som muligt ind på kontoen, inden grundspillet fløjtes af, og slutspillet fløjtes i gang.

De grønne og hvide vestjyder spillede en tæt kamp mod Aalborg Håndbold på udebane i onsdags, men gæsterne måtte se sig slået til sidst.

Mandag aften er Skjern Håndbold på hjemmebane, når vi lægger vejen forbi Skjern Bank Arena.

Kan vi fortsætte vores stærke stime og tage en sejr med hjem?

Kampen fløjtes i gang kl. 20.00, og du kan se med på TV 2 SPORT fra kl. 19.30.

Inden da viser kanalen kvindelandsholdets andet opgør mod de franske EM-sølvvindere – det er fra kl. 17.50.

Har du ikke TV 2 SPORT, så begynd allerede nu at lede efter nogen, der har, så I sammen kan se et brag af en håndboldkamp – eller to i træk – mandag aften.

God kamp til jer alle!

– Vi ved, vi kan tage de to point med hjem i taskerne, hvis vi står #sammenmodsejr. Vi håber, I vil heppe højt hjemme fra sofaerne og lænestolene!


SE DEN AKTUELLE STILLING I HTH HERRELIGAEN HER: TOPHAANDBOLD.DK/STILLINGER/HERRELIGAEN