Søg
Close this search box.

FÅ DIN EGEN PLADS I JYSK ARENA

Køb dit sæsonkort til Bjerringbro-Silkeborg Håndbold nu.

Den nye sæson venter lige om hjørnet, så hvis du ikke allerede har gjort det, er det nu, du skal sikre dig et sæsonkort til hjemmekampene i JYSK arena i sæsonen 23/24.

Med et sæsonkort er du sikret den samme plads til samtlige hjemmekampe.

  • Sæsonkortet gælder til grundspils-, slutspils-, finalespils- og pokalkampe, og så gælder det til europæiske hjemmekampe i gruppespillet
  • Du får forkøbsret til dit eget sæde i forbindelse med opvisningskampe og europæiske kampe efter gruppespillet
  • Du får forkøbsret til gentegning af sæsonkort til sæsonen 2024/25
  • Du får 6 ekstra siddepladsbilletter pr. sæsonkort til udvalgte kampe i grundspillet/EHF-kampe
  • Sæsonkortet er online og er tilgængeligt via vores BSH-App
  • Du får desuden invitation til et arrangement for sæsonkortholdere og nyhedsbreve fra klubben i løbet af sæsonen

(Sæsonkortet er ikke gældende til evt. opvisningskampe, europæiske kampe efter gruppespillet samt evt. deltagelse i Final4)

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kristoffer på tlf. 28 18 69 14.

Sæsonkortet kan købes her:

https://shop.bjerringbro-silkeborg.dk/saesonkort

En spændende sæson venter forude

Vi har meget at glæde os til i den sæson, der skydes i gang efter sommerferien.

Truppen får tilført nye kræfter i form af Rasmus Lauge, Mads Lenbroch og Victor Ilsøe, og så kommer William Bogojevic tilbage efter en længere skadespause.

”Rasmus Lauge kommer hjem og skal bidrage ekstremt meget og komme med den her rutine og erfaring fra allerhøjeste niveau, som skal gøre, at vi i de afgørende minutter har en chef, som også kan trække os det næste stykke hen ad vejen,” siger Michael V. Knudsen, der er Sportslig Ansvarlig i Bjerringbro-Silkeborg.

”Vi har et virkelig spændende hold, hvor Lauge gerne skal være toppen, kan man sige, som forhåbentligt kan gøre, at vi lige kan nå det ekstra lille stykke af vejen,” siger han.

”Der er sindssygt meget at glæde sig til som fan af Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Vi er alle meget spændte,” siger Michael V. Knudsen.

Nyt og attraktivt fankort 

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold sætter nu yderligere fokus på opbakningen fra den 8. mand i JYSK arena. Deraf navnet til den nye fansektion, ”Sektion 8”.

Sektion D ændres til en ståsektion, og sektion C-venstre, hvor fangruppen hører til, gøres endnu mere attraktiv at tage plads i. Hvor man i dag skal betale 2.470 kr. for et sæsonkort, så kan du i dette afsnit fremover købe et fankort til kun 99 kr. pr. mdr.

”Med den lavere pris følger der også en forventning om, at man møder op i sort trøje og er med til at skabe den gode stemning, som sammen med de unge mennesker i ståsektionen ved siden af skal få resten af hallen med. Vi håber, at den lavere pris vil medføre, at endnu flere vil købe sæsonkort i C-venstre,” siger Kristoffer Nygaard, der er Event Manager i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Køb dit fankort eller sæsonkort her:

https://shop.bjerringbro-silkeborg.dk/saesonkort