Søg
Close this search box.

INVITATION TIL FÆLLESTRÆNING FOR DRENGESPILLERE ÅRGANG 2007 OG 2008

Bjerringbro-Silkeborg Ungdom inviterer i samarbejde med de lokale klubber drengespillere i årgangene 2007 og 2008 til fællestræning i JYSK arena.

Tirsdag d. 17. oktober kl. 16.00-18.00 er der fællestræning for drengespillere i årgangene 2007 og 2008 i JYSK arena.

Bjerringbro-Silkeborg, Silkeborg-Voel og Bjerringbro FH arbejder tæt sammen om det lokale talentarbejde. I overbygningen samles de talentfulde spillere under navnet Bjerringbro-Silkeborg Ungdom (BSHU) med hold i rækkerne U17 og U19.

Udgangspunktet for deltagere til denne træning er spillere fra lokale klubber omkring Bjerringbro og Silkeborg.

Træningen er for alle, som fra den kommende sæson ønsker at være en del af et seriøst håndboldtilbud med base i Silkeborg. Udover et talent er det vigtigste, at du har viljen til at blive dygtigere.

Vi har træning d. 17. oktober samt igen før juleferien (dato kommer senere). Herefter bliver der udtaget BSH U17-hold til sæsonen 2024-25.

Tilmelding foregår til kontaktpersonen i din lokale klub eller til Michael V. Knudsen på mail: mvk@bjerringbro-silkeborg.dk senest fredag d. 6. oktober.

Alle interesserede spillere bedes udfylde et infoskema (også hvis du er forhindret i at deltage i fællestræningen, så vi kender til din interesse). Skemaet tilsendes, når du tilmelder dig via mail, eller udleveres af kontaktpersonen i din klub.

Samme dag som fællestræningen spiller ligaholdet EHF European League mod det spanske hold fra La Rioja kl. 18.45. Hvis I ønsker billetter, bedes I notere det ved tilmeldingen.

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en spændende dag.

Venlig hilsen

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Michael V. Knudsen, Sportslig Ansvarlig

Det får du:

• Træning sammen med mange af områdets kommende U17-spillere
• Træning af dygtige BSH-ungdomstrænere
• 1. fællestræning frem mod det kommende BSH U17-hold
• Mulighed for at se BSH´s ligahold spille EHF European League mod La Rioja fra Spanien

Tilmelding til Michael V. Knudsen senest d. 6. oktober på mail: mvk@bjerringbro-silkeborg.dk