JACOB LASSEN ER KLAR TIL NYE UDFORDRINGER

Han kom til Bjerringbro-Silkeborg i 2016 og har kun positive ting at sige om den klub, han nu forlader. Til sommer rykker Jacob Lassen og familien teltpælene op og rykker sydpå, hvor nye udfordringer venter i HSV Hamburg og den tyske Bundesliga.

Fra klubbens side lyder et ”farvel og tak” til Jacob Lassen efter seks sæsoner i sort og hvidt. Men hvad siger højrebacken farvel til, og hvad vil han gerne takke for?

”Jeg siger farvel til mine første år som professionel håndboldspiller og den tid, hvor jeg udviklede mig til at blive ligaspiller. En tid, hvor jeg har udviklet mig meget som håndboldspiller og som menneske. Så siger jeg farvel til en rigtig fed klub med nogle rigtig fede holdkammerater igennem tiden og et par rigtig gode trænere,” siger Jacob Lassen og fortsætter:

”Tak til Peter for i sin tid at have hentet mig til klubben og tro på, at det var mig, der skulle være makkeren til Øris. Og tak til alle holdkammerater, som har hjulpet mig til at blive til den spiller, jeg er i dag. Og tak til fansene – det betyder meget, at de også har været der gennem alle seks sæsoner i klubben.”

Hans første tid i klubben var ikke den bedste:

”Jeg var skadet de første fire måneder eller sådan noget og havde taget en del på henover en sommer, hvor jeg ikke måtte lave noget efter, at jeg var blevet opereret. Så starten i klubben var hård og irriterende og lang. Det er ikke noget, jeg husker tilbage på som værende særligt positivt, men jeg har forsøgt at vende det til noget positivt og se det på den måde, at jeg fik styr på min fysik relativt hurtigt og fik lagt en del på i styrkelokalet, som gavner mig i den grad nu. Jeg fik bygget en god base op. Så hvis man ser det fra den vinkel, har det måske gavnet mig i sidste ende, men min første sæson her var hård og træls, fordi jeg var skadet, og der var ikke meget spilletid.”

Fra ukendt til kendt spiller

Han kom til klubben som en ung og forholdsvis ukendt spiller, og det passede ham fint:

”Det blev lidt overskygget af, at jeg var skadet. Folk havde nok lært mig lidt hurtigere at kende, hvis jeg havde været på 100 procent fra start, men der skulle lige gå nogle måneder, før jeg kunne bidrage en lille smule. At komme et sted hen som ukendt ser jeg kun som noget positivt, for så er der ikke nogle modstandere, der kender én, og så kan man kun overraske til træning overfor holdkammeraterne.”

I dag er han et mere kendt navn og ansigt, som også har optrådt i rødt og hvidt.

”Det er også fint. Nu er jeg en meget stille og rolig person, som ikke kommer op at ringe, fordi jeg spiller et par gode kampe i ligaen. I og med at man bliver lidt mere kendt, betyder det også, at man gør det godt, og det bliver anerkendt og set rundt om i håndboldverdenen. Så det ser jeg også kun positivt på. Det betyder, at det man render og laver til hverdag og til kampene, det giver pote,” siger højrebacken.

Han kan godt mærke, at interessen for hans person er steget:

”Det er klart, at der har været nogle interviews, som jeg ikke har lavet tidligere. Sådan noget som de sociale medier er ikke noget, jeg går så meget op i, men selvfølgelig ser man, når man har været af sted med landsholdet, så tikker der nogle flere følgere ind. Det er klart, fordi man bliver en lidt mere offentlig person. Men det er ikke noget, der får mig helt op at støde. Det er ikke det, jeg spiller håndbold for – det er ikke for at blive kendt eller få flere følgere på Instagram. Det er, fordi jeg elsker at spille håndbold og synes, at det er det fedeste i verden. Så det er derfor, jeg laver det, jeg laver – fordi jeg synes, at det er sjovt.”

Særligt søde sejre

Af de mange sejre på CV’et, står nogle tydeligere i hukommelsen end andre:

”Helt tilbage var det sejren mod Kiel. Det var den første helt store sejr, jeg var en del af, og hvor jeg også spillede i kampen. Den står helt klart højt på listen. Så har vi desværre tabt nogle finaler i de år, jeg har været her. Men der har været en kamp i Aalborg, hvor jeg scorer det sidste mål i sidste sekund, og den står selvfølgelig også klart, fordi det er mig, der scorer til sidst. Og hvis man skal tage for nyligt, så er der kampen mod Aalborg, hvor vi laver et vildt comeback, den står også klart, fordi det lige er sket. Men hvis jeg ligefrem skal pointere enkelte kampe, så må det være sejren i Kiel, fordi det var en kæmpe, kæmpe overraskelse, at vi kunne tage den.”

Følelsen af sejr har Jacob Lassen ikke svært ved at beskrive:

”Det giver en glæde og en ro og en eufori i kroppen, men også i truppen. Det vigtigste, når man har vundet en hård kamp, er, at så kommer der en ro og en glæde og en tro på tingene i truppen, som smitter helt vildt meget af på træningerne bagefter. Hvis man har tabt en hård kamp eller fået en snitter, så kan det godt sidde i kroppen i nogle dage og smitte af på træningerne. En sejr tæller lige meget om det er mod et bundhold eller et tophold, men når man slår et tophold bliver man lige ekstra glad.”

”Det bliver ikke foræret”

Også udenfor banen har Jacob Lassen gjort sig nogle væsentlige erfaringer:

”Jeg har lært, at det kræver noget fysisk udenfor banen, og det kræver, at man gør noget selv. Det bliver ikke foræret. Den første tid i min karriere i Randers og i ungdomsårene, der kunne man køre lidt mere på rå talent. Men når du kommer op og skal spille med de store drenge og kommer tæt på, så bliver du bare skubbet væk. Så er der ikke så meget at gøre. Så udenfor banen har jeg lært selv at tage hånd om de fysiske ting – løb og styrketræning – det lærte min første tid i Bjerringbro-Silkeborg mig. Jeg har også udviklet mig meget som menneske, men hvad det lige er, synes jeg er svært at svare på. Det er bare noget, man kan mærke, og som kommer med årene. Min tid her i Bjerringbro-Silkeborg har betydet rigtig meget for mit liv og min håndboldkarriere.”

Hans rolle på holdet er blevet større og større, og det passer ham fint.

”Jeg føler specielt offensivt, at jeg har en kæmpe rolle, og den tager jeg gerne på mig. Patrick har givet mig en rigtig fed rolle på holdet, synes jeg, som passer mig godt. Jeg kan godt lide at tage ansvar, og jeg kan godt lide at gå forrest, hvis det er nogle tætte kampe. Hvis tingene går lidt i stå angrebsmæssigt, har jeg ikke noget imod, at det er mig, der går ind og tager duellen eller skuddet, finder stregspilleren, eller hvad det kunne være. Så jeg tænker, at min rolle offensivt er større end nogensinde i klubben. Det er klart, at jo mere spilletid man får, desto større bliver rollen. Defensivt er det sjældent en back, der har styrken, men det har jeg også snakket meget med Patrick om, at det er forsvarsdelen, der skal udvikles i mit spil, så jeg kan blive 100 procent to-vejs-spiller.”

En holdspiller

Jacob Lassen håber, at hans holdkammerater og kollegaer vil huske ham ”som en behagelig og stille og rolig fyr udenfor banen, som kan snakke med alle. På banen håber jeg først og fremmest, at de synes, at jeg er en god holdkammerat – en spiller, som gerne vil gøre sine medspillere gode, og som forsøger at give sig 100 procent for holdet. Det er det, jeg gerne vil huskes for, og det tror og håber jeg også, at de synes. Jeg synes ikke, at jeg er en selvisk spiller eller en selvisk person, så jeg håber, de vil kalde mig en holdspiller.”

Han behøver ikke lang betænkningstid for at svare på, hvem han har set op til og været inspireret af gennem tiden i Bjerringbro-Silkeborg:

”Det nemme valg er jo at sige Nikolaj Øris, der spiller samme position som mig, og han er det ældre end mig. Det er klart, at han har betydet meget for min tid her, fordi jeg har haft et godt samarbejde med ham. Vi har et sindssygt godt forhold, som ikke er konkurrencepræget. Det kan man jo ellers godt forvente, når man spiller samme plads og begge to gerne vil spille hele tiden. Så jeg synes egentlig, at vi har fundet en sindssygt god balance og hepper på hinanden, når den ene spiller, og kun håber det bedste. Hvis jeg gør det dårligt på banen, ved jeg, at Øris kommer ind lige bagefter og nok skal forsøge at gøre sit bedste – og højst sandsynligt også gør det godt. Så det har givet en god ro ikke bare for mig og ham, men for hele holdet, at hvis den ene ikke ramte dagen, så skulle den anden nok gøre det.”

Også en tidligere holdkammerat bliver trukket frem:

”Michael Knudsen, hans arbejdsmoral og lederegenskaber, synes jeg, er helt unikke og noget, jeg ikke har oplevet på et hold før. Så ham, synes jeg, også skal fremhæves.”

Til sidst får to trænere et par positive ord med på vejen:

”Patrick har betydet meget i år, fordi han har givet mig en stor rolle på holdet, og Peter skal selvfølgelig også have et par ord med på vejen, fordi det var ham, der hentede mig hertil og troede på, at det var mig, der skulle være fremtiden på backen i Bjerringbro-Silkeborg.”

Drømmen om et mesterskab og fyldte arenaer

Sidste spørgsmål går på, hvad han drømmer om at opleve i udlandet.

”Det er svært at sige. Det er måske at tro lidt for meget på mig selv og Hamborg at sige, at jeg gerne vil ned og være mester med dem. Men hvis man skal skyde helt vildt højt, så er det det, jeg drømmer om. Men jeg er også indforstået med, at det ikke er det, jeg kommer ned til. Det er ikke et mesterskabshold, det er stadigvæk et hold i udvikling. Jeg håber først og fremmest at udvikle mig som håndboldspiller, og at det måske kan give en lidt mere fast plads på landsholdet – det drømmer jeg selvfølgelig meget om. Og at få nogle fede oplevelser i de tyske arenaer, det glæder jeg mig meget til. Det har jeg også drømt om i mine unge dage, når jeg har været nede og se nogle kampe og har tænkt, at det kunne være fedt selv at prøve. Al respekt for de danske haller, men det er noget andet i de tyske haller, hvor der minimum sidder 5.000 tilskuere og skriger og skråler. Så det er lidt noget andet end i Danmark. Så det ser jeg virkelig meget frem til og håber på at blive en god og stabil spiller i Bundesligaen.”

Fra Bjerringbro-Silkeborgs side ønskes Jacob Lassen al held og lykke med de nye udfordringer i den tyske Bundesliga.

JACOB LASSEN

Født: 11.09.95
Højde: 197 cm
Vægt: 105 kg
Trøjenummer: 9
Position: Højre back
BSH siden: 2016
Personlig sponsor: Silkeborg Beslag & Værktøj A/S