MØD VORES NYE PRAKTIKANT

Cecilie er ny praktikant hos Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Lær hende lidt at kende her – og tag godt imod hende, når du ser hende i JYSK arena.


  • Fuldt navn: Cecilie Birkkjær Thougaard
  • Alder: 20 år
  • Bopæl: Randers
  • Uddannelse: Serviceøkonom: Sport- og event management


Hvorfor søgte du stillingen som praktikant hos Bjerringbro-Silkeborg Håndbold?

“Jeg har altid haft stor interesse i sport- og event management. Det er en hobby, som jeg nu kan tage en uddannelse indenfor.”

“Jeg har altid haft en stor interesse for håndbold, og derfor vidste jeg, at det var en håndboldklub, som skulle være målet. Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har altid været en klub, der har stået mig nær, og derfor vidste jeg, at det var her, jeg vil søge en stilling som praktikant.”

Hvad er dit forhold til håndbold?

“Mit forhold til håndbold er godt. Jeg ser altid landskampe og følger godt med i klubkampene. Jeg spiller selv håndbold i min fritid, så det er en sport, som jeg føler mig tæt forbundet til.”

Hvad glæder du dig til at opleve – både på og uden for banen?

“Jeg glæder mig til at se, hvordan det foregår bag kulisserne, samt opleve, hvordan opgaverne bliver håndteret i administrationen.”

Er der noget særligt, du gerne vil fokusere på eller særligt interesserer dig for?

“Jeg har en særlig interesse i markedsføring og SoMe samt planlægning indenfor de områder – så jeg vil helt klart fokusere mest på de områder.”

Velkommen på holdet, Cecilie – tag rigtig godt imod hende!


KLIK HER for at tilmelde dig Bjerringbro-Silkeborg Håndbolds nyhedsbrev og hold dig ajour med, hvad der sker i og omkring klubben.