Søg
Close this search box.

GLERUP A/S BLIVER PERSONLIG SPONSOR FOR MORTEN OLSEN

Mikael Glerup, administrerende direktør i Glerup A/S, der bl.a. ejer ejendomsselskabet Udsigten Silkeborg, supplerer nu sit eksisterende Guldpartnerskab i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold med et spillersponsorat for Morten Olsen.

Udsigten Silkeborg blev Guldpartner i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i sommer, og nu udvider Mikael Glerup med et spillersponsorat.

”Vi er allerede blevet rigtig glade for det partnerskab, som vi indgik med Bjerringbro-Silkeborg Håndbold i sommer. Vi synes, at setuppet til kampene er professionelt og med en god atmosfære, så da vi hørte om muligheden for at hente Morten Olsen og tilmed fik muligheden for at blive personlig sponsor for ham, syntes vi, det var et naturligt næste skridt for os,” siger Mikael Glerup.

”Jeg har altid set Morten Olsen som en fantastisk håndboldspiller. Jeg kan næsten ikke vente med at se ham i aktion i den sorte trøje, og jeg er sikker på, at han bliver en gevinst for hele klubben og for håndboldinteressen i området. Forhåbentligt kan han sammen med resten af truppen række ud efter flere titler,” siger Mikael Glerup.

Et step op

”Vi er utroligt glade for, at Glerup A/S vil være personlig sponsor for Morten Olsen, som de med det samme så som en fantastisk løsning for BSH og kunne se sig selv i, da den ærgerrighed, som Morten lægger for dagen, er en af de samme dyder, som de selv vægter højt.”

Sådan siger Rasmus Bjerregaard, der er salgschef i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.

Han tilføjer:

”Derudover er vi rigtig glade for, at en partner, som indtrådte i sommer, allerede nu vælger at steppe op som følge af, at de har været glade for de ting, de har købt ind i såsom netværk og VIP Hospitality. Og nu vil de altså være synlige på Morten Olsens trøje det næste halvandet år,” siger Rasmus Bjerregaard.